Flutes med hvidløg og ost

4 stk.

Dej:
25 gr gær
1 tsk. honning
3 spsk. olie
5 dl lunken vand
2 tsk. salt
200 gr. durummel
480 gr. hvedemel (noget af det kan evt.være Tipo 00)

Fyld:
150 gr. blødt smør
3 fed presset hvidløg
1 stor håndfuld hakket persille
1 stor eller 2 små mozzarellabøffer(250 gr)
100 gr smuldret feta

Hæld honning over gæren i en skål, lad det stå til det er flydende, hæld derefter det lunkne vand i og rør det rundt.
Bland resten af ingredienserne i- hold lidt af melet tilbage og tilsæt det lidt af gangen til dejen er mættet, den skal være blød og glat efter æltning(gerne 10 min på røremaskine.

Lad dejen hæve i 1 1/2 time i en skål. under et fugtigt viskestykke.( 45 min i ovn v. 48*)

Derefter blander du ingredienserne til fyldet.

Drys mel ud på bordet og del dejen i 4 portioner.
Hver portion trækkes til et rektangel, og 1/4 af fyldet fordeles på dejstykket.
Rul det til en pølse på den lange led, skær igennem fra den ene ende og stop ca 2 cm oppe, så du har 2 pølser der hænger sammen i den en ende.
Tag fat I de to pølser vend skærefladen opad, og sno dem så om hinanden, saml enderne og læg det på bagepapir.

Gentag med de sidste 3 portioner dej.

Lad dem hæve 1 time.

Tænd ovnen på 225* alm. ovn, og bag dem 18 min. til de er gyldne.



Skriv et svar