10 stk. bagels
Fryse-egnede
25 g gær
3 dl vand
1 tsk honning
1 spsk salt
2 spsk olie (neutralt smagende f.eks. raps- eller vindruekerneolie)
250 g sigtemel
ca. 225 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Bland gær og honning, lad det stå til det er flydende og tilsæt lunkent vand. Lad blandingen stå en halv times tid, til den skummer.
Tilsæt salt, olie og sigtemel og derefter hvedemelet gradvist. Ælt dejen grundigt, til den er glat og smidig.
Smør en skål med olie og lad dejen hæve ca. 1 time og 30 min. Form 10 stk runde boller, smør fingerne i olie og prik hul og træk ringen større, de hæver så lav hullet stort.
Lad dej ringene efterhæve 30 min.
Læg dem på bagepapir og klip det ud i stykkerne som passer rundt om ringene.
Bring en stor gryde med vand i kog. Læg ringene i vandet 1 af gangen, lad papiret sidde imens de puttes i vandet og tag det så af.
Kog dej ringene 1-2 stykker ad gangen i 2 minutter, så de hæver.
Tag dem op med en hulske og læg dem tilbage på bagepapir på to bageplader.
Pensl med æg og drys evt. med birkes eller sesamfrø. Bag bagels i en 225 grader varm ovn med varmluft i ca. 15 min., til de er pænt gyldne i farven og lyder hult, når man banker på dem i bunden.
Lad bagels-ringene køle af på en bagerist. Hvis de skal fryses, er det bedst at lægge dem i fryseposer, mens de stadig er lidt lune.